SM
MD
LG
XL
2XL
3XL
4XL
5XL
Skip to content

Familierne i huset

Børnene i huset

I Familiehuset tager vi hånd om både de syge og de raske familiemedlemmer, da hverdagen bliver vendt op og ned for alle. Det syge barn mærker sygdommen fysisk og psykisk, men også de raske søskende rammes, når lillesøster eller storebror bliver alvorlig syg.

Her er fem gode råd, som måske kan være en hjælp, når du, som forælder eller nærmeste pårørende, skal støtte en rask søster eller bror.

Råd 1

Ofte kan de have svært ved at sætte ord på de nye følelser, bekymringer og tanker, de har fået. Vi oplever tit i huset, at det hjælper at skabe små pauser og mulighed for, at det raske barn kan tale om følelser og tanker.

 

Det kan være en lettelse, at en voksen f.eks. siger: ”Jeg ved godt, at det er svært for dig, at din lillesøsters sygdom fylder så meget…”

Råd 2

Fortæl barnet, at du også synes, at det er svært. For det er svært.

 

Når du selv sætter ord på det, viser du, at alle tanker og følelser er ok.

 

De raske søskende bliver ramt af bekymring og et virvar af følelser over, hvad der sker med deres bror eller søster. Måske følelser som de aldrig har oplevet før.

Råd 3

Inddrag de raske søskende i, hvad der sker med deres syge søster eller bror. Også det helt konkrete.

 

Tag dem med på hospitalet, så de med egne øjne kan se, hvad der sker.

 

Det kan være svært at se deres bror eller søster i en hospitalsseng, men ofte kan det også afmystificere, hvad der sker.

Råd 4

Hvis det er muligt, så find lidt alenetid med de raske søskende.

 

Lidt tid har stor betydning i forhold til, at de føler sig prioriteret og set. De har deres egen hverdag ved siden af, og nogle gange vil de synes, at deres “små” problemer ikke er vigtige sammenlignet med sygdommen. Inviter gerne legekammerater med i Familiehuset, hvis jeres syge barns forløb tillader det.

 

Forsøg at overholde aftaler – nogle er hellige at overholde, f.eks. fødselsdag.

Råd 5

Skab frikvarter og lufthuller. Er I to voksne, så skift f.eks. imellem hvem, der sover på hospitalet og hvem, der er ved de raske søskende.

 

Giv plads til omsorg, både for de raske søskende, men også til dig selv som forælder til et sygt barn.

Mød nogle af vores familier

En hilsen fra Estonia

I am honored to share a testimonial of our stay at Tryfondens Familiehus in Aarhus Denmark while our son underwent cancer treatment.

We were amazed by the hospitality and care provided not only to our child but also to the parents and siblings. The family home exceeded our expectations with an excellent 2-room apartment (it fit in all 5 of us at the time when our older kids where at family house as well), fully equipped kitchen and amazing opportunities for children to spend time in superbly equipped playing rooms, an interactive room, ping pong table, PlayStations, cargo bikes, an outdoor playing ground etc.

It was amazing to see how children could forget about their disease, smile, and spend time with other children with the same disease or their siblings. Parents could even take some time off at the small gym and massage room.

The staff at the family house went above and beyond to make the stay as comfortable and diverse as possible. They even organized a hairdresser, crafting opportunities, visits from the Aarhus football team, a magician, meals, and several other surprises. One of the highlights of their stay was the visit to the AGF Aarhus football game where our children brought the game ball as a part of the #Fodboldtrøjefredag campaign. It was mentioned on local television that our brave son came from Estonia to Denmark for treatment.

We felt welcome from the first moment they stepped into the family house, and it absolutely exceeded every expectation we had.

The amazing hospitality and care provided by the staff, along with the wonderful facilities and activities for the children, made a significant difference in our journey to Denmark through our son’s cancer treatment. We will always cherish the memories of our stay at the family house in Aarhus.

The Hunt family / estonia

TAK FOR JER 🙂

 

– og for, at der findes et “åndehul” som dette.

 

Kærligst “en mor”

Kære Familiehus

 

Tak for at gøre alt lidt mindre skræmmende og træls. Tak for at skabe en base, hvor man kan få sygdommen lidt på afstand og bare føle sig hjemme. Tak for nybagte boller, for de søde frivillig – alt er bare lidt nemmere, når man har et sted at tage hen efter behandling, så fritid og sygdom bliver adskilt.

 

I gør en kæmpe forskel 🙂

 

Mange hilsner “en familie”

Tusind tak for denne gang 🙂

 

Tak for en varm modtagelse, for muligheden, for de frivillige og for bamsen. Og et ekstra stort tak for de søde frivillige, som lavede aftensmad til os.

 

Kram til jer fra os

Hjalte og hans familie

Line, Henrik, Hjalte, Lea og Laura
 – En familie på den anden side af sygdom

Hjalte var tre år, da han begyndte at blive småsyg i tide og utide. Så havde han ondt i knæene, så i maven,  så var han utrøstelig i børnehaven – alt sammen ret atypisk for Hjalte.

I december hævede hans ene mandel ret voldsomt og den blev fjernet, undersøgt og det første svar fra lægerne var, at der ikke var noget at bekymre sig om.

Men “heldigvis” var det ikke et svar, som hverken Line eller Henrik var trygge ved eller ville stille sig til tåls med. De fik derfor en tid nogle uger efter til yderligere undersøgelser på børneafdelingen.

Og dagen inden Hjaltes fire års fødselsdag blev han, efter yderligere undersøgelser i Viborg, indlagt på Aarhus Universitetshospital.

“Imens jeg stod ved puslebordet og skiftede Lea, der dengang var blot fem mdr., sagde lægen: Ja, I har nok regnet ud, at vi mistænker, at det er kræft.

-Ja, kom det ud af min mund. Men det var slet ikke sådan, jeg havde det indeni. Jeg havde ikke villet tænke den tanke. Det var frygteligt. Vi havde taget fri den dag, både Henrik og jeg – vi skulle hygge os med at købe fødselsdagsgaver til Hjaltes fire års fødselsdag.

I stedet stod vi nu med en kræftdiagnose.

Vi fik lov til at køre hjem og holde hans fødselsdag – med os hjem havde vi en masse smertestillende, som vi kunne anvende i tilfælde af, at han fik ondt igen.

Hans fødselsdag gik fint, men om aftenen/natten vågnede han med voldsomme smerter, og vi kunne slet ikke give ham noget medicin for hans smerter. Søndag morgen kørte vi tilbage til Skejby, og fra da af var han mere eller mindre i konstante smerter.

Det var forfærdeligt. At sidde med sin fireårige dreng i armene og høre ham sige: Mor, jeg kan ikke mere.

Selv den dag i dag, næsten ni år efter, får jeg tårer i øjnene”.

Familiehuset

“Da vi først blev præsenteret for Familiehuset, takkede vi faktisk nej, da vi synes, det var ALT for langt væk fra Hjalte. Det virker helt skørt nu, for det er jo bare lige ovre på den anden side af vejen. Men dengang synes vi det var uoverskueligt at være bare få meter væk fra ham.

Så det var faktisk min mor, der til sidst sagde – jo, det skal vi. For I kan ikke fortsætte på denne måde. Vi, som familie, kan ikke fortsætte på denne måde.

Så min mor flyttede ind i Familiehuset med Lea, og så kom jeg over og sov herovre, mens Henrik sov hos Hjalte. Så havde jeg natten og morgenen med Lea, og så kom min mor over med hende på hospitalet, så snart Hjalte var frisk nok til det i løbet af dagen.

Jeg ved ganske enkelt ikke hvordan vi, praktisk og psykisk, var kommet igennem Hjaltes forløb uden Familiehuset.

Vi er så taknemmelige over huset, og selv den dag i dag føles det som et hjem for os at komme tilbage til.”

Hjalte har det godt i dag, er en skøn dreng netop startet i 7. klasse og med ligeså stor lyst til at lave alt andet end lektier – som enhver anden 13 årig.

Og i Familiehuset nyder vi hver gang denne skønne familie kommer på besøg. For os er det så dejligt at kunne følge med – at alt er godt.