Vores værelser
Familiehusets 22 familieværelser er delt op i tre forskellige typer, der alle har en lille privat terrasse, eget badeværelse og en indretning med hjemligt, hyggeligt interiør.
Alle værelser har som standard fire sovepladser, og er der behov for yderligere, kan der lånes barneseng og ekstra madras.
Huset har to store værelser på 30 kvm, 10 værelser på 20 kvm med ét stort soverum samt 10 værelser på 25 kvm med soverum og forældrerum – disse værelser er især til familier med langtidsindlagte børn.
Samarbejde med Aarhus Universitetshospital
Familiehuset eksisterer i tæt samspil med Aarhus Universitetshospital(AUH) og ligger blot 200 meter fra Børn & Unge afdelingerne på hospitalet – en kort gåtur over vejen, så er du i Familiehuset.
Vores familier bor i huset, fordi deres barn er alvorligt syg og modtager behandling på AUH.
Imens hospitalet fokuserer på specialiseret behandling af barnet, er vi i Familiehuset fokuseret på at støtte hele familien i den svære periode.
Vi har et tæt samarbejde med Børn & Unge afdelingerne, intensiv og børnepsykiatrisk under AUH for at hjælpe alle de familier vi kan – om det er planlagte behandlingsforløb eller akutte indlæggelser.
Familiehusets personale
Familiehuset har fire faste medarbejdere
Vinni Stenholt
Daglig leder og ansvarlig for Familiehusets drift.
mail: vinnsten@rm.dk
Tlf: 30922304
Helle Lyhne Uhrenholt
Familie- & frivilligkoordinator
mail: heluhr@rm.dk
Tlf: 30922304
Pia Karina Aabling
Husets sekretær
mail: piaaab@rm.dk
Tlf: 30922304
Mette Herlev
Kommunikations- & udviklingsansvarlig
mail: mehean@rm.dk
Tlf: 22308552
Bestyrelsen for
TrygFondens Familiehus
TrygFondens Familiehus fungerer som en
selvejende institution under Region Midtjylland.
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital
Vores historie
Børneafdelingerne på Aarhus Universitetshospital havde igennem flere år erfaret, hvordan forældre og søskende til langtidsindlagte børn oplevede daglige vanskeligheder og udfordringer med at opretholde det tætte familieliv i deres barns sygdomsperiode – der i sig selv er en krævende tid for en familie.
Derfor indgik hospitalsledelsen og Regionsrådet i Region Midtjylland i 2009 en aftale med Trygfonden om støtte til byggeriet – altså de fysiske rammer for et familiehus.
Familiehuset åbnede dørene i 2012 og blev i 2017 udvidet fra 12 til 22 værelser.
Familiehuset er etableret som en selvejende institution, med en professionel og fagligt baseret bestyrelse, men en drift, der er funderet på donationer og sponsorater.