SM
MD
LG
XL
2XL
3XL
4XL
5XL
Skip to content

Støt Familiehuset

Alle donationer, store som små, er en uvurderlig støtte.

Støt med et éngangsbeløb eller støt familierne hver måned.

Alle bidrag går direkte til husets virke, familierne og børnenes hverdag i huset.

Støt Familiehuset

Familiehusets støttende hænder

TrygFondens Familiehus er en selvejende velgørende institution der, bortset fra et driftstilskud til el, vand og varme fra AUH og Region Midt, er finansieret af donationer, værelsesadoptioner og fondsmidler.

Familiehuset er for alle familier, der står midt i et svært sygdomsforløb med deres barn. Her er vores værelsesadoptanter de bærende hænder under familierne, da de med deres adoption af et værelse eller fællesareal sikrer, at familierne kun skal betale kr. 100,00 pr. nat for at bo på et værelse.

Alle donationer, store som små, er en uvurderlig støtte for Familiehuset.

Du kan vælge at støtte Familiehuset via hjemmesiden enten med et engangsbeløb eller med en løbende donation efter eget valg. Vil du betænke Familiehuset med en større pengedonation eller andre gaver, og har du i den forbindelse brug for at høre mere om huset eller måske at besøge huset, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Ønsker du at tale med Vinni, daglig leder, før en evt. donation, er du meget velkommen til at kontakte hende på 30 92 23 04 eller vinnsten@rm.dk

Når du støtter TrygFondens Familiehus er du med til at skabe rammerne om familier med alvorligt syge børn

Adoptér et værelse

Som værelsesadoptant i Familiehuset adopterer du ét af husets 22 familieværelser eller ét af husets andre fællesrum for kr. 50.000 eller kr. 100.000 for ét år.

Den støtte betyder, at familierne, der bor på dit adopterede værelse, kun skal betale kr. 100,00 pr. nat for at bo i Familiehuset. Din støtte sikrer, at alle familier har mulighed for at få en tryg base i en utryg tid. Familierne bor på værelset i alt fra få dage til mange måneder. Uanset længde er det deres hjem, som til alle tider skal være rent, vedligeholdt, hjemligt og imødekommende.

Ønsker du at blive værelsesadoptant og tale med Vinni, daglig leder, er du meget velkommen til at tage kontakt på 30 92 23 04 eller vinnsten@rm.dk

 

 

 

Vores fantastiske værelsesadoptanter er de bærende hænderne under vores familier

Konkrete ønsker fra huset

Hvis du ønsker at hjælpe med noget helt konkret, så er der nedenfor en liste af…

Testamente

De fleste betænker naturligt deres nærmeste i et testamente, men mange ønsker samtidig, at en del af deres arv skal gøre en forskel for mennesker i en svær situation. Det er en stor hjælp for dine efterladte, hvis du har taget stilling til, hvad der skal ske med dine værdier.

Du kan betænke Familiehuset i dit testamente, uden at dine arvinger får mindre ud af din arv. Familiehuset er fritaget for at betale afgift, hvilket betyder, at al arv doneret går ubeskåret til huset.

Der findes flere muligheder og vi anbefaler, at du skriver testamentet sammen med en advokat, der kan sikre, at testamentet er tilpasset netop dine forhold og samtidig er juridisk holdbart.